Quantcast
Channel: Brudekjoler – Bryllupsklar.dk
Viewing all 45 articles
Browse latest View live

Billige brudekjoler

$
0
0

Læs alt om hvordan du finder lækre billige brudekjoler i Danmark. Vi giver dig her vejen til at blive en smuk brud uden at skulle af med en formue. Læs vores tips og idéer til hvordan du kan finde din drømmebrudekjole billigt og derved opnå store prisbesparelser på brudekjolen og jeres samlede bryllupsbudget.

 Billig brudekjole

Sådan finder du en billig brudekjole

Hvis du af den ene eller den anden årsag ikke vil ofre den normale pris for en brudekjole, eller bare gerne vil have din kjole billigt, så er der masser af gode muligheder på det danske marked. Du kan bl.a. gå på brudekjole udsalg eller købe kjolen brugt. Du kan også forsøge og se om du kan få din brudekjole lidt billigere i en af butikkerne. Vi viser dig vejen til de bedste priser.

Spar penge på kjolen gå på brudekjole udsalg

udsalgHvis du gerne vil have en super lækker kvalitetsbrudekjole og samtidig gerne vil spare mange penge, vil vi klart anbefale dig at gå på brudekjole udsalg.

Hvis du går på udsalg hos en af vores leverandører, kan du finde super lækre brudekjoler til stærkt nedsatte priser og i nogle tilfælde spare helt op til 80% af kjolens pris.

 

Husk på at sidste års drømmebrudekjoler er dette års udsalgsbrudekjoler. Så selvom kjolerne er på udsalg, er det stadigvæk super flotte brudekjoler, som du kan føle dig smuk i.

Her kan finde de mest populære brudekjoleudsalg i Danmark.

Billige brudekjoler i butikkerne

Det er faktisk muligt at finde en brudekjole billigt i en helt normal brudekjolebutik også uden for udsalgsperioden. Måske ligger butikken inde med nogle flotte kjoler, som de vil af med for et par tusind kroner for at skaffe plads til nye varer. Eller måske har de nogle kjoler med nogle ubetydelige småfejl, som de sælger billigere.

Selvom du ikke har så mange penge til rådighed, så kontakt alligevel din favorit forhandler. Fortæl dem hvordan landet ligger, at du ikke har så mange penge til rådighed, og at du leder efter et røverkøb. Måske kan forretningen hjælpe dig og trylle en kjole frem fra sidste års kollektion eller henvise dig til et andet sted, der kan hjælpe dig.

Her finder du listen over Danmarks mest populære forretninger med brudekjoler

Køb en billig brugt brudekjole

Hvis du er ligeglad med, at der er en anden kvinde, som er blevet lykkelig gift i din brudekjole (eller måske flere kvinder), så kan du spare mange penge ved at købe en billig brugt brudekjole på nettet.

I vores bryllupsforum har vi et helt underforum med hundrede vis af flotte brugte brudekjoler i alle prisklasser. Der er alt til salg fra de helt vilde designerkjoler til de mere normale og klassiske brudekjoler. Du kan faktisk være så heldig at finde en “brugt” kjole, som er et fejlkøb og derved aldrig har været brugt.

Bemærk at det er forholdsvist svært at sælge en brugt brudekjole. Derfor er det som regel også muligt for dig at presse prisen yderligere i forhold til udgangsprisen.

Kig ind i vores populære bryllupsforum. Her kan du finde mange forskellige billige brugte brudekjoler

Se også relevante artikler som Hvilken brudekjole passer mig og Billeder af brudekjoler

Gå ind i vores bryllupsforum under brudekjolesnak. Her er masser af nyttig viden.
(Husk at du skal være medlem)


Brudekjole prøvning

$
0
0

En brudekjole prøvning står for mange kommende brude som et af højdepunkterne i bryllupsforberedelserne. Måske har du haft en forestilling omkring, hvordan din kjole skulle se ud, siden du som lille pige klædte dig ud sammen med veninderne? Måske har du aldrig gjort dig nogle tanker og føler dig helt fortabt, når andre snakker om A-snit, havfrueskørt og hvid vs. ivory? Uanset hvad er det en meget stor beslutning, der skal træffes og med denne artikel vil vi give dig svar på alle dine spørgsmål og samtidig give dig vores bedste tips til at gøre din brudekjole prøvning til en super oplevelse.

Planlæg din brudekjole prøvning

Uh det er en spændende tid du går i møde nu, hvor du snart skal til din første brudekjole prøvning. Du har garanteret set på tusindvis af billeder af brudekjoler og allerede gjort dig tanker om, hvor du gerne vil tage hen for at prøve brudekjoler. Men hvornår skal du købe kjolen, hvor mange brudekjole butikker skal du besøge, og hvordan skal du i øvrigt forberede dig? Det kan være svært at overskue, så derfor har vi lavet nedenstående guide til brudekjole prøvning.

Her kan du se de førende Brudekjole butikker i Danmark

glad brud prøver brudekjoler

Køb brudekjolen i god tid

Hvor nogle butikker har kjoler på lager i standardmål, sætter andre først produktionen af kjolerne i gang, efterhånden som de konkrete bestillinger kommer ind. Derfor er det meget individuelt, hvor lang tid i forvejen du skal bestille din kjole. Så snart du kender jeres bryllupsdato så kontakt de forretninger, du ønsker at besøge og spørg ind til leveringstid på deres kjoler og lad dem hjælpe dig med at finde det rette tidspunkt til kjoleprøvning. En god tommelfingerregel er dog, at du skal bestille din kjole et halvt år, før du skal bruge den. Så er der god tid til at butikken kan få brudekjolen hjem, og du kan nå at få foretaget tilretning(er) hos skrædderen. Du må dog ikke gå i panik, hvis du har kortere tid end dette, det kan betyde, at dit udvalg bliver en smule mindre, men du skal nok finde din drømmekjole alligevel.

Bestil tid til brudekjole prøvning

At prøve brudekjole er tidskrævende, og derfor foretrækker langt de fleste brudekjole forhandlere, at du booker en tid til prøvning af brudekjoler. Så får du stillet en dygtig og erfaren ekspedient til rådighed, hvis fornemmeste opgave er at hjælpe dig – og kun dig. Nogle butikker sætter endda en flaske boblevand frem til dig og dit følge. Du kan selvfølgelig være impulsiv og gå ind i en brudekjole forretning uden at have en aftale på forhånd. I nogle tilfælde vil du så opleve, at der ikke er tid til at betjene dig, da alle ansatte er i gang med at hjælpe andre med at prøve deres brudekjoler. Men du kan også være heldig, at du lige kommer på det rigtige tidspunkt, og alligevel får al den hjælp og vejledning, som du skal have i forbindelse med prøvningen. Lørdag formiddag er et populært tidspunkt, så hvis du har mulighed for at komme en hverdag, vil det uden tvivl være nemmere at få en tid.

kalender og champagne prop

Bestilt gerne tid hos flere brudekjole forretninger. Selvom du måske det allerførste sted får en rigtig fornemmelse for kjolen, som du prøver, så anbefaler vi, at du prøver flere kjoler og besøger flere butikker. For det er så surt at lave fejlkøb på noget så stort som en brudekjole. Impulskøb i dette tilfælde er dyrt så gør dig selv den tjeneste at bestille tid hos flere forskellige forretninger.

Oplys din størrelse ved tidsbestilling

Det er altid en god idé at oplyse din størrelse, når du kontakter en butik. Hvis du er en meget lille eller stor størrelse, så kan du risikere, at der ikke er kjoler hjemme i præcis din størrelse. Men ekspedienterne kan vurdere, om de har et udvalg, der ville kunne prøves på dig alligevel. For de er dygtige til at trylle ude i butikkerne, og selvom du måske ikke kan lukke prøvemodellen i ryggen – eller den omvendt sidder lidt for løst – så kan du sagtens få et godt indtryk af kjolen på din krop. Herefter kan kjolen bestilles hjem efter dine mål, og efter en tilretning vil den sidde helt perfekt på dig.

Et hurtigt opslag blandt nogle af Bryllupsklar’s annoncører viser at:
- Lilly fører størrelser fra 34-52
- House Of Brides fører størrelser fra 32-66
- Kennedys fører størrelser fra 34-60
Dette er bare 3 eksempler på, at der findes kjoler til alle størrelser.

Se også artiklen Brudekjoler i store størrelser

Tag nogen med når du skal prøve brudekjole

brud prøver brudekjoleVi har endnu ikke hørt om nogen brudekjole forretninger, hvor det ikke er tilladt at medbringe et par hjælpere til brudekjole prøvningen. Så glæd din mor, din svigermor, din søster eller din bedste veninde og inviter hende med på en rigtig tøsetur med kjoler i lange baner. Men gør dig selv den tjeneste at udvælge dit følge med omhu. Det skal være nogen, der kender dig og din smag rigtig godt, og som er i stand til at sætte deres egen personlige præferencer i baggrunden og være bevidste om, at det er dit bryllup og din kjole.

Dermed ikke sagt at de ikke skal komme med deres ærlige mening, de skal bare huske at se tingene fra dit perspektiv og ikke overføre deres egne brudekjoledrømme til dig. Når alt kommer til alt, er det allervigtigste, at du føler dig som verdens smukkeste brud, når du har din kjole på.

 

Besøg max 2 forretninger på en dag

Som hovedregel sætter butikkerne omkring 2 timer af til en brudekjole prøvning. Det kan være lidt af en bedrift at komme i de store kjoler, og når der også skal skørt under, slør på og de skal strammes til i ryggen, så går der hurtigt en del tid alene i omklædningsrummet. Læg hertil at dit følge eventuelt skal fotografere dig (fra alle vinkler), og I skal diskutere for og imod de enkelte kjoler, så giver det pludselig mening, at en prøvesession let kan tage et par timer. Afhængig af butikkernes geografiske placering, kan du godt nå flere butikker på én dag, hvilket selvfølgelig en fordel, så I ikke skal organisere mange forskellige dage, hvor I alle skal tage fri. Vi vil dog anbefale dig at besøge max 2 butikker på en dag, for du skal kunne huske alle kjolerne og oplevelserne fra hinanden, så det duer ikke, at du har prøvet 20 kjoler på en dag. Og så er det faktisk fysisk udmattende at stå op så mange timer og skulle ind og ud af de store kjoler, og det vil være ærgerligt, hvis du på det sidste sted ikke længere har lysten og energien til at prøve brudekjolerne. Så 2 butikker om dagen og husk at indlægge pauser til formiddagskaffe, frokost osv. så dit følge heller ikke falder udmattede omkuld. Det skal jo være en hyggelig dag for både dig og dine hjælpere. Bor du tæt på København, så se vores liste over forhandlere af brudekjoler i København

På selve dagen for din brudekjole prøvning

Nu er det nu – dagen du har glædet dig til. Masser af tanker har garanteret fløjet gennem dit hoved, men et som du helt sikkert har spekuleret over er: Finder jeg nu min drømmekjole? Måske – måske ikke – det er ikke sikkert, at der er bid i dag, men så må du bare fortsætte din søgen. Mange brude besøger mange forretninger, før de står med den helt rigtige mave fornemmelse. Men vi har et par tip til, hvordan du kan optimere din brudekjole prøvning, så alle forudsætninger for at finde kjolen er tilstede, det kan du læse mere om efterfølgende.

Føl dig godt tilpas når du ankommer til prøvningen

Det kan lyde banalt, men sørg for at spise en god og solid morgenmad inden du tager ud for at prøve kjoler. Det er dumt at være nødt til at afbryde kjoleprøvningen, fordi du er gået sukker kold. Vi kan sagtens, forstå hvis du gerne vil undgå oppustethed og føle dig så slank som muligt, men det er hårdt at stå op i så mange timer så husk at tanke kroppen godt op. Vi anbefaler også, at du gør lidt ud af dig selv denne dag. Tag et langt varm bad, barber ben og armhuler og sæt håret pænt. Gør dig lidt lækker og sørg for at du føler dig rigtig godt tilpas, når du skal ud og prøve kjole, når du føler dig lækker så bliver helhedsindtrykket bedre ude i forretningen. Overdriv dog ikke med make-up’en – de hvide kjoler er ikke glade for foundation og læbestift.

Medbring sko og stropløs bh

Du behøver ikke at have købt de endelige brudesko inden brudekjole prøvningen, da kjolens stil jo har indflydelse på, hvilke brudesko du vælger. Men medbring et par sko i den højde du forestiller dig at bære til brylluppet, så du kan få en fornemmelse af, hvordan kjolen kommer til at falde. Så kan ekspedienten også tage mål til din kjole, hvis du ender med at finde din favorit og være klar til at bestille samme dag. Så det er altså en rigtig god idé at have gjort dig nogle tanker omkring brudeskoenes højde, inden du tager ud og prøver kjoler. Derudover er det en god idé at have en stropløs hvid bh på, da den vil passe under alle kjolerne. Det ser ret fjollet ud, hvis man kan se dine bh stropper, når brudekjolen er stropløs, det giver simpelthen et skævt helhedsindtryk af kjolen, og du risikerer at give tommelfinger nedad til en smuk kjole uden som måske i virkeligheden var kjolen. Mange kjoler har dog et indbygget korset, hvorfor bh måske kan være overflødigt i nogle tilfælde, men tag den bare med for alle tilfældes skyld.

Sig hvad dit brudekjole budget er

Der findes jo brudekjoler i alle prislejer. Lige fra 1.000 kroner og op til svimlende høje summer. Meld ærligt ud til ekspedienten hvad dit budget er, så hun fra starten kan foreslå dig kjoler, der ligger inden for den ramme. Der er ingen grund til, at du forelsker dig i en sag til 25.000 kroner, hvis din absolutte smertegrænse er 5.000 kroner. Det er ingen skam at have et lavt rådighedsbeløb, du gør både dig selv og ekspedienten en tjeneste ved at sige det fra starten så I undgår en masse misforståelser og spild af tid.

pengeseddel i vielsesring

Fotografering under brudekjole prøvning

Det er meget forskelligt fra forhandler til forhandler, om der må fotograferes under prøvningen. De steder der ikke tillader det, har ofte fået pålagt restriktioner fra producenterne af kjolerne, som kæmper imod firmaer, der kopierer deres kjoler. Det er altså et forbud, der er lavet for at genere dig, men simpelthen som en beskyttelse af deres brands og design. Derudover fortæller flere forhandlere, at det kan være forstyrrende for bruden at blive fotograferet, og at det kan anbefales bare at være til stede i nuet og bare mærke efter, om kjolen er rigtig for dig.

Brudekjolerne kommer frem

Ved ankomsten til butikken snakker du med ekspedienten om, hvilken type kjoler du havde forestillet dig at prøve. Du har måske allerede set nogle kjoler på forretningens hjemmeside, som du gerne vil se nærmere på. Det kan også være, at ekspedienten har forslag til, hvilke kjoler der vil passe din figur rigtig godt. Og så begynder selve brudekjole prøvningen, ekspedienten bringer kjolerne ind til dig i prøverummet og hjælper dig med at få dem passet til bedst muligt, så du kan tage bestik af hver enkelt brudekjole. Vær gerne åben overfor at prøve andre typer kjoler, end du umiddelbart havde forestillet dig. Ofte hører vi fra brudene på Bryllupsklar, at de ender i en kjole som er helt anderledes end de som udgangspunkt havde regnet med at købe.

brudekjole knappes

Tip: Når du alligevel er ude hos forhandlerne så benyt chancen til samtidig at kigge på sko, taske, slør, diademer og skørter. De fleste butikker har et helt arsenal af brudetilbehør foruden deres kjoler.

Vi ønsker dig rigtig meget held med din brudekjole prøvning.

Rensning af brudekjole

$
0
0

Rensning af brudekjolen er en rigtig god idé efter den store fest. Uanset om du planlægger at sælge brudekjolen eller gemme den som et minde om en fantastisk dag. Det kan være, at du har valgt at få lavet nogle fantastiske “trash the dress” billeder efter brylluppet, og kjolen er måske ikke lige så smuk hvid, som den var, da du havde den på til dit bryllup. Det er så her rensningen af brudekjolen kommer ind i billedet, for den fantastiske kjole kan godt blive pæn igen. Her får du nogle gode råd til, hvad du skal gøre, når kjolen skal renses.

Brudekjolen skal renses

I princippet kan du få din brudekjole renset på et helt almindeligt renseri. Brudekjoler kan dog være en sart sag, og særligt hvis kjolen er af silke eller blondestof eller overstrøet med små fine perler og sten, kan det godt betale sig at undersøge markedet, før du vælger, hvem der skal have æren af din kjole. Nogle renserier har specialiseret sig i brudekjoler, mens andre renserier ”bare” har rigtig god feedback fra deres brugere. Det er også en mulighed at spørge der hvor du køber/har købt din kjole. Mange af butikkerne samarbejder med og kan anbefale renserier, som de selv anvender.

brud liggende i vådt sand

I Bryllupsklars forum kan du ved at bruge søgefunktionen finde utallige tråde om netop rensning af brudekjole. Her deler tidligere brude deres erfaringer med forskellige renserier. Og mon ikke også der er nogen fra dit lokalområde? Hos Dansk Renseriforening kan du finde renserier ved søgning på postnummer.

Pris på rensning af brudekjole

Sørg for at få din kjole renset hurtigst muligt. Jo længere tid græspletter, rødvinspletter og makeup rester får lov at sidde, jo sværere er det at få af igen. Præcis som med alt andet tøj. Prisen for rensning af en brudekjole er meget forskellig. Vi har set eksempler lige fra 200 kroner og helt op til 1.500 kroner for en rensning. Det afhænger både af hvilket renseri, du vælger men også af din kjoles design.

En simpel kjole er nemmere at rense og dermed også billigere, mens en kjole med mange små detaljer risikerer at give en højere slutpris.  Der er ikke andet for end at starte fra en ende og ringe til de renserier, du overvejer. Selv inden for samme lokalområde kan der være store udsving i priserne, så ofte kan en rundringning godt betale sig. Hvis du har en kjole med sten og perler så spørg ind til garantien. Mange renserier tilbyder nemlig ikke at dække, hvis disse falder af eller bliver beskadiget under rens.

Brudekjoler i store størrelser

$
0
0

Brudekjoler i store størrelser er heldigvis ikke noget sjældent syn ude i brudekjole forretningerne. Så til dig der sidder og har opgivet håbet om at finde en smuk brudekjole i en stor størrelse: Se at komme ud i brudekjole butikkerne. Selvom du ikke er en størrelse 38 eller 40, er der overhovedet ingen grund til at fortvivle, når du skal til at vælge brudekjole. Der findes nemlig i dag et meget bredt udvalg af smukke brudekjoler til store piger, og vi tør godt garantere dig, at der også findes en helt perfekt brudekjole til dig. Læs om det at finde brudekjoler i store størrelser og læs også nederst i artiklen et interview med en plus size brud.

Spørg efter store brudekjoler i store størrelser  hos forhandlerne

Mange forhandlere skriver på deres hjemmeside, hvilke størrelser de fører. Men selvom du falder uden for dette interval, tilbyder brudekjole forretningerne om muligt at skaffe kjolerne hjem i endnu større størrelser. Hvis du ikke kan finde information om dette på hjemmesiden så send en mail eller grib røret og spørg butikken, de vil meget gerne hjælpe dig. Du kan finde en liste over de førende Brudekjole butikker i Danmark, og så er det bare at gå i gang med at undersøge markedet.

sincerity plus model 4533 sincerity plus model 4531

Ovenstående brudekjoler er fra Sincerity+ kollektionen, der bl.a. forhandles hos Kennedys

Søg erfaring i vores brudekjole forum

Derudover kan du hente stor hjælp i vores forum under Brudekjolesnak, hvor tidligere og kommende plus size brude deler deres erfaringer med køb af brudekjole i store størrelser. Brug evt. søgefunktionen til at finde tråde om brudekjoler til store piger. Du kan ikke undgå at blive lettet og opløftet, når du ser billederne og læser solstråle-historierne fra alle vores smukke plus size brude.

Selv om du er stor så fremhæv dine fortrin

Uanset størrelse og form har du formentlig nogle ting ved dig selv, som du er glad for og nogle ting, du er mindre glad for. Kvinder er ofte urimeligt hårde dommere over for sig selv men prøv at lægge selvkritikken fra dig og koncentrer dig om det, du er glad for og stolt af, når du skal ud og købe brudekjole.

- Måske har du en stor mave men til gengæld en smuk og fyldig barm, som skal fremhæves?
– Eller en lidt for rund numse men til gengæld en talje, der er misundelsesværdig og gerne må understreges?
– Ønsker du at fjerne opmærksomheden fra dine overarme, har du måske til gengæld nogle lange flotte ben?

Der skal selvfølgelig sættes fokus på dine fordele, og vi ved du har dem. Ekspedienterne i brudekjolebutikkerne er vant til at hjælpe brude i alle størrelser, og de har stor erfaring med, hvad der klæder din specifikke kropsform. Der findes nogle gode retningslinjer at gå ud fra, og dem kan du læse mere om i vores artikel Hvilken brudekjole passer mig

Vægttab – hvad så?

Hvis du har et ønske om et stort vægttab forud for dit bryllup, så træk brudekjoleprøvningen så lang tid som muligt. Det er nemmere at sy en kjole ind, end det er at sy den ud, men der er ingen grund til at brudekjolen, før det er nødvendigt. Du kan jo sagtens tage ud og prøve kjoler og finde ud af, hvad du kan lide, og hvad der klæder dig. Det kan også være en god motivator for vægttabet. Når du finder drømmekjolen så lav en aftale med ekspedienten om, at du vender tilbage x antal måneder før brylluppet med en endelig bestilling. Måske kan I vente med måltagningen til lige før brudekjolen skal sættes i produktion.

brudekjole stor størrelse sorte broderier brudekjole stor størrelse a facon

Ovenstående plus size brudekjoler er fra LadyBird, der bl.a. forhandles hos Unique Brude- og Festkjoler

Store størrelser kan være dyrere

Nogle steder tager forhandlerne et tillæg for brudekjoler i store størrelser. Fx lægges der måske 10% oveni brudekjolens pris fra størrelse 48-52 og 20% oveni den oprindelige pris fra størrelse 54-60. Denne merpris er et udtryk for et større materialeforbrug og dermed en større produktionsudgift for producenten.

Tilbehør

Shapewear er efterhånden blevet et meget populært fænomen, og det bruges af kvinder i alle størrelser. Det skubber op, skubber ind og former din krop alle de rigtige steder og er en rigtig god mulighed under din kjole. Dog har en del brudekjoler det med på magisk vis at stramme ind alle de rigtige steder, så kjolen i sig selv får dig til at syne mindre – og måske er det nok? Hav shapewear i baghovedet men start i første omgang med at se, hvad din brudekjole alene kan gøre for din figur.

Hvis du ikke har det godt med at have bare arme, men din drømmekjole er stropløs, kan du tilføje en fin bolero, en sød cardigan eller en kort jakke til at dække dit ømme punkt.

Det er et velkendt fænomen, at en lille hæl giver en flottere holdning og lækre stænger, så overvej om ikke du skal udnytte det på din bryllupsdag.

brudekjole plus size med flæser brudekjole plus size a facon

Ovenstående brudekjoler er fra Panayotis’ plus size kollektion

Interview med en plus size brud

Som et godt eksempel på at du slet ikke er alene med dine tanker og bekymringer, bringer vi her et interview med Kirstine. Hun strålede som en sol, og var så smuk i sin Lilly brudekjole, da hun i januar 2012 gik op af kirkegulvet. Og allervigtigst af alt havde hun selv følelsen af at ligne en million på trods af sine ekstra kilo. Læs hvordan Kirstine fandt sin drømme brudekjole i stor størrelse, og hvilke tanker hun havde gjort sig inden.

Hvilke tanker gjorde du dig forud for dine kjoleprøvninger?

“Uha – hele følelsesregistret var i spil. Min allerførste tanke var: “Jeg skal IKKE have en brudekjole på”. Jeg har stadig traumer fra konfirmationskjole prøvningen, jeg var også en plus size teenager og at stå der – lidt for usikker på sig selv, lidt for afklædt – og med en ekspedient, der propper dig i uklædelige flæser – det har sat sine spor. Men jeg kom dog til fornuft, fordi selvfølgelig skulle jeg have en brudekjole. Men så kom alle spekulationerne omkring: Findes der kjoler i min størrelse?

Jeg er en str. 54/56 i normalt tøj, jeg er 180 cm høj og vejer ca. 145 kilo, og alle billeder jeg sådan umiddelbart kunne mindes jeg havde set af brude var jo sylfide størrelser. Efterhånden som jeg fik søgt lidt på nettet, fandt jeg ud af, at langt de fleste butikker har kjoler op til minimum størrelse 52. Og jeg kunne også læse mig frem til – blandt andet på Bryllupsklar – at andre brude var blevet overrasket over, at de skulle have et par størrelser mindre end normalt. Så jeg vil sige, at de sidste tanker inden min første brudekjole prøvning var: “Mon ikke der også findes en kjole til mig….”

Hvilke forretning var du i for at prøve kjole?

- Lilly i Aalborg
- ABC kjoler i Aalborg
- Luxux i Aalborg
- Lucca Bride i Sindal

plus size brudekjole sincerity plus size brudekjole sincerity

Ovenstående brudekjoler er fra Sincerity+ kollektionen, der bl.a. forhandles hos Nicolai

Forberedte du forhandlerne på din størrelse, da du bestilte tid til prøvning?

“Da jeg ringede til Lilly, spurgte ekspedienten selv om min størrelse. Jeg sagde til hende, at jeg var en str. 54/56 normalt, og hun sagde hun: “Vores kjoler går op til str. 52, men de er store i størrelserne, og jeg er sikker på, at vi nok skal finde en smuk kjole til dig”.

“ABC kjoler kører med et koncept, hvor man betaler ekstra, jo større man skal have kjolen. Jeg havde læst på deres hjemmeside, at de havde kjoler på lager op til str. 60, og at man kunne få dem skræddersyet. Så der var jeg ikke i tvivl om, at de havde i min størrelse. Så jeg tænkte slet ikke på at nævne, det da jeg bestilte tid. Og ekspedienten spurgte heller ikke”.

“Ved Luxux spurgte ekspedienten også selv, og som hun sagde: “Så kan jeg finde nogle kjoler frem, til du kommer”. Og da jeg nævnte min størrelse, studsede hun ikke yderligere over det men sagde bare: “Jamen jeg glæder mig til at finde din kjole”. Så også her var jeg fortrøstningsfuld”.

“I Lucca fortalte jeg selv min størrelse, da jeg kunne se på deres hjemmeside, at deres kjoler var små i størrelserne. Ekspedienten mente ikke, at det var et problem og forsikrede mig om, at hun havde masser af kjoler, jeg kunne passe”.

Fik du din drømmekjole, eller måtte du gå på kompromis?

“Jeg fik drømmekjolen. Det var den allerførste Lilly kjole (og allerførste kjole i det hele taget), jeg var i, og som jeg endte med at vende tilbage til og være lige forelsket i, som jeg var, da jeg så den første gang.
Men jeg havde også gjort op med mig selv, at jeg ikke ville gå på kompromis. Jeg ville ikke lade mig nøjes, “bare” fordi jeg var plus size og derfor ikke havde det samme udvalg, som alle andre. Jeg ville ikke kigge tilbage på min bryllupsdag og tænke: “Nå ja – det var da heldigt, jeg kunne finde en kjole i min størrelse”.

brudepar vinterbryllup

Dejlige Kirstine og hendes mand Jesper foreviget på en smuk januardag

Beskriv følelsen da du var klar til at træde ind i kirken

“Kvalm og tæt på at besvime. Men det havde intet med kjolen at gøre. Jeg havde været så cool hele formiddagen, min frisør og mine veninder havde flere gange kommenteret, at de synes, jeg virkede meget cool og “overskudsagtig”. Men i bilen på vej hen til kirken – hvor man bare sidder der og sidder – så kom sommerfuglene. Og da jeg stod i våbenhuset – kirketjeneren står og tæller klokkeslag, min far fumler med sin høje hat, min veninde har rettet kjolen til og sniger sig ind i kirken – der går op for mig – hjælp jeg skal ind og giftes. Det var ikke en “panik-jeg-har-ikke-lyst-til-at-blive-gift” følelse, men det var simpelthen overspænding og glædessommerfugle, der var ved at vælte mig omkuld op af gulvet. Men da jeg trådte ned arm i arm med min mand og kunne se, hvordan mange af de kvindelige gæster kiggede beundrende på mig og min smukke kjole, der gik der en varm følelse igennem mig. Yes – man kan godt ligne en million på trods af de ekstra kilo på sidebenene”.

Hvad er dit bedste råd til kommende plus size brude?

“I skal ikke “nøjes”. Hvis den første butik ikke har kjolen så gå videre til den næste. Og hvis den heller ikke har det udvalg, du havde håbet på så gå videre til den næste igen. Jeg tror – og min tro er bygget på blandt andet, hvad jeg kan læse her på Bryllupsklar – at mange plus size brude er så lykkelige for at finde en kjole, de overhovedet kan passe, at de glemmer at være “kritiske” med hensyn til perfekt pasform, pris og kvalitet. Hvis man er en str. 36 og kommer i en butik og får en kjole på, man ikke er heeeeelt tilfreds med, så er der ingen tvivl, om at man bare hopper videre. Hvis man er en str. 56, så tænker man måske: “Jamen det er nok, sådan det er”. Og så husk at plus size eller ej en brud er pr. definition smuk”.

Tak til Kirstine for det åbenhjertige interview.

Tilretning af brudekjole

$
0
0

Tilretning af brudekjole er en vigtigt del af det at købe en brudekjole. Det kan være, at brudekjolen er for stor eller for lille, eller at du måske ønsker en helt anden detalje på, end du egentlig først havde tænkt dig. Brudekjolen skal sidde helt perfekt på den store dag, og derfor er det vigtigt, at du finder en skrædder, som kan hjælpe dig med tilretningen af brudekjolen. Det er højst sandsynlig den vigtigste kjole, du kommer til at have på, og derfor ville  det være en skam, hvis du ikke er 100% tilfreds med det endelige resultat.

Brudekjolen skal tilrettes

Uanset om din brudekjole bliver købt i en standardstørrelse, eller designet specielt til dig, skal du forvente minimum én tilretning af din kjole. Selvom du er blevet målt fra top til tå, er det alligevel noget andet, når den færdigsyede kjole kommer på kroppen. Så for at du får den helt perfekte pasform, er det oftest nødvendigt at lade en professionel skrædder justere lidt hist og her. Hvis du endnu ikke har købt din brudekjole så se Danmarks smukkeste brudekjoler via de førende Brudekjole butikker.

Mål af brud

Hvornår skal brudekjolen tilpasses?

Kort og godt så tæt på brylluppet som muligt, men så der stadig er tid til en ekstra fitting, hvis den første tilretning ikke er fyldestgørende. Særligt hvis du er i gang med et vægttab op til brylluppet, er det en god idé at trække tilretningen så længe som muligt, men husk lige at cleare det med din skrædder, så I ikke pludselig ender i tidsnød. Det mest normale er at have den første tilretning mellem 4 og 8 uger før brylluppet.

Tidsbestilling af tilretning

Der skal bestilles tid til en tilretning, og særligt hvis du skal giftes i højsæsonen (fra maj til og med august),
er det en rigtig god idé at bestille din tid hurtigt, da skrædderne har meget travlt i denne periode. Så hvorfor ikke bare gøre det med det samme, du har købt kjolen? Så er datoen sat i kalenderen, og du kan strege endnu et punkt på din to-do-liste.

Selvfølgelig er det muligt at få en tid til tilretning, også selvom du ikke er ude mange måneder i forvejen, det kan bare være du risikere at komme til at skulle køre lidt længere, eller at du bliver nødt til at tage en halv fridag, fordi du kun kan få onsdag formiddag klokken 11, men så er problemet heller ikke større.

Skræddere og systuer

De fleste brudekjolebutikker har faste skræddere tilknyttet. De er specialiserede i netop brudekjoler og kender desuden butikkens sortiment meget godt.

Kennedys har egen systue i butikken. De oplyser på deres hjemmeside, at det oftest koster mellem 1.000-2.000 kroner at få tilrettet en brudekjole.

Panayotis har egen systue i butikken, og her har de 2 timers tilretning inklusiv i prisen, hvis du har købt brudekjolen til fuld pris i butikken. Dette svarer ifølge deres hjemmeside til en normal indlægning og oplægning. Brudekjoler købt til reduceret pris, samt andre omforandringer er takseret til 500 kroner pr. arbejdstime for skrædderen.

Askepot & Valentino har egen systue i butikken.

House of Brides har ikke egen systue, men de har til gengæld et godt samarbejde med flere skrædderier, som de henviser til på deres hjemmeside.

Frederiksberg Skrædderi tilbyder rabat, hvis du har købt kjolen hos en af deres samarbejdspartnere.

Hvis du ønsker at bruge en selvstændig skrædder, har vi i vores indkøbsguide dygtige skræddere og systuer.

Brud med blomster

Hvordan foregår en tilretning?

Ved første tilretning aftaler du med skrædderen, hvilke ændringer der skal foretages. Måske er kjolen lidt for lang, brystpartiet lidt for vidt eller stoffet over numsen lidt for stramt. Måske har du pludselig besluttet dig for, at du alligevel vil have stropper på kjolen, eller at du ønsker en snørelukning i ryggen i stedet for lynlås. For en dygtig skrædder kan det meste lade sig gøre, men det er en god tommelfingerregel, at det er nemmere at lægge en kjole ind, end det er at lægge en kjole ud.

Ved den første tilretning sætter skrædderen nåle i, som markerer de ændringer, I sammen bliver enige om, og du aftaler med skrædderen, hvornår han eller hun er færdig med din kjole. Næste gang du kommer, skal du prøve din tilrettede kjole. Forhåbentlig sidder den nu helt perfekt og er dermed klar til den store dag. Hvis dette ikke er tilfældet, vil du igen skulle aftale med skrædderen, hvilke ændringer der skal foretages, hvorefter der på ny sættes nåle i for at markere, og I aftaler tid til endnu en prøvesession.

De fleste steder tilbyder de at dampe din kjole for dig, inden de udleverer den. Ligesom de også tilbyder at opbevare din kjole, indtil du skal bruge den. Du kan selvfølgelig også sagtens vælge at tage din kjole med hjem, hvis du ønsker den, men så husk lige at sætte et ”adgang-forbudt” skilt på klædeskabet, så din kommende mand ikke pludselig ser noget, han ikke skulle have set. Ellers er det måske en mulighed at hænge din kjole hjem til dine forældre/din veninde, eller hvor du nu skal overnatte dagen inden brylluppet?

Brud sidder ned

Koster det noget at få min brudekjole tilrettet?

Det spørgsmål er der lige så mange svar på, som der er brudekjole forhandlere. Hos nogle forhandlere er første tilretning en del af pakken, når du køber brudekjole, mens det hos andre udelukkende står for din egen regning. Hvis du selv skal betale, så sørg for at aftale en pris med skrædderen, når du er til første tilretning. Så undgår du grimme overraskelser.

Især kan det være rigtig dyrt at få lavet ændringer på brudekjoler med mange detaljer som fx blonder, perler og sten, mens en oplægning af en ”mere enkel” kjole hører til i den billigere ende. Overvej i øvrigt at få syet en dansestrop i din kjole, hvis der ikke allerede findes en sådan. Den bliver du glad for senere på aftenen.

Eksempler fra Bryllupsklars medlemmer:

”Jeg har afleveret min brudekjole ved en skrædder i Aalborg – den skal lægges op og syes 3 cm ind oppe ved brystet – og ifølge hendes prisliste kommer det til at koste omkring 1.000 kr.”

”Jeg skal have lagt en blondekjole op, have lagt den ud ved brystet og have lagt ærmerne ud + have gjort det muligt at hænge slæbet op til dans. Det er ved skrædderen i butikken, og hun sagde det ville vare 4 timer, med 300 kr i timen”

”Jeg gav 2.500 kr for at få den lagt ind ved brystet, lavet hægte inden i så slæbet kunne løftes op, og så fik jeg fjernet lidt perler under armen, der irriterede”

”Jeg gav 300 kr for at den blev syet ind over brystet, kortet halternecken, lavet en knap og lagt op”

”Jeg gav 1.200 kr for at få den syet 8 cm ind og klippet bunden da det er en mega tyl kjole, ligeledes fik jeg lavet en strop til slæbet. Mit skørt blev også syet ind, så synes jeg har fået meget for pengene. Det var en svær kjole at sy ind, men det kunne simpelthen ikke være gjort bedre”

”Jeg skal give 1.200 kr. De kan også dampe kjolen, hvis man ønsker dette. Og den kan hænge i butikken indtil dagen kommer, hvis jeg ikke selv har plads derhjemme”

Skal jeg have noget med til tilretning?

Det er meget vigtigt, at du har dine bryllups-sko, dit skørt og din eventuelle bh med til tilretningen. Det har stor betydning for kjolens længde, at du har sko på i den rigtige højde ved prøvningen. Det er højst uheldigt at ende med en kjole, der er for lang, eller endnu værre for kort, fordi det ikke var de rigtige sko, du havde på hos skrædderen. På samme måde spiller skørtets omfang en rolle for længden og faldet på kjolen, og det er derfor også ekstremt vigtigt, at du har dette med til tilretningen.

Skal du have bh under din kjole, vil du helt sikkert også værdsætte, at skrædderen har taget højde for denne, således at kjolens udskæring og bh’ens kant ikke ryger i karambolage med hinanden. Overvej evt. at tage dit slør, din jakke/cardigan/bolero og dine øvrige accessories med også, så du kan få et samlet billede af, hvordan du ser ud med dit fulde udstyr, og om der er andre ting, der skal tages højde for hos skrædderen.

Endelig er det en rigtig god idé at tage din mor, din veninde eller din brudepige med til den sidste prøve, så hun kan få en instruktion i, hvordan hun hjælper dig i kjolen. Der er mange ting der skal rettes til, og det er bestemt en fordel med en lille generalprøve.

Danse brudekjole

$
0
0

Danse brudekjole er det nye hit. Du skal ikke have været længe på Bryllupsklar.dk, før du støder på fænomenet ”danse kjole”. Og det kan egentlig undre, hvorfor det først er nu, at tendensen er opstået. For med tanke på de helt store skrud og omvendt de meget tætsiddende havfruemodeller, giver det god mening at investere i en kortere og lettere  danse brudekjole, så du for alvor kan give den gas på dansegulvet. Et bud på hvorfor dansekjoler ikke tidligere har været så meget fremme, kan være at skikken førhen var, at brudeparret var blandt de første, der tog hjem. Og det gerne lige efter brudevalsen. Dermed var der ikke det store behov for en dansevenlig substitut til den store kjole.

En god idé med en danse brudekjole

Efterhånden som flere og flere brudepar vælger at blive til festen lukker og danse til den lyse morgen, må vi erkende, at dansekjolen har sin berettigelse. De klassiske kjoler kan have et meget stort volumen og være tunge at bære rundt på en hel dag. Derudover kan corsagen have stivere, som giver en flot figur, men som efter mange timer vil være en befrielse at ”slippe ud af”. Kjoler der sidder stramt forneden, kan også hæmme din bevægelsesfrihed, ligesom et langt slæb kan risikere at blive godt og grundigt ødelagt på dansegulvet.

Vi har mange tidligere brude her på Bryllupsklar, som ville ønske, at de havde valgt at have en skiftekjole med, da det for dem ville have resulteret i en længere og sjovere bryllupsfest, fordi de savnede at kunne skifte til et mere komfortabelt alternativ. Så ”if you got the moves like Jagger” og er en danselysten brud,
så hav en danse brudekjole med i dine overvejelser. Og så er det jo også bare en rigtig fed undskyldning for at få lejligheden til at købe hele 2 fantastiske kjoler og præsentere 2 forskellige looks. I vores indkøbsguide finder du alle landets førende Brudekjole butikker som også sælger dansebrudekjoler.

kort brudekjole justian alexander kort brudekjole med blonder

Hermed ikke sagt, at du ikke kan undvære en danse brudekjole, for selvfølgelig kan du det. Måske glæder du dig til at have din fantastiske og helt perfekte kjole på hele dagen. Måske er du slet ikke en danser, og måske er det slet ikke et problem at danse i din kjole, hvis du er det. Og i bund og grund er det nok også en luksus-ting og en af de første ting, du kan vælge at spare væk, hvis budgettet er presset. 

Hvis du til gengæld drømmer om en dansevenlig sag, men har svært ved at få økonomien omkring den til at hænge sammen, hvad så med fra start at vælge en kjole, der både kan gå i kirken og på dansegulvet senere? Der findes rigtig mange smukke knælange brudekjoler på markedet og sammen med den rigtige frisure, kan du skabe et supersmukt retro-look, som passer til både dagen, aftenen og natten. 

Opbevaring af brudekjole

$
0
0

For at opbevare din brudekjole bedst muligt efter brylluppet, er det ikke nok at hænge den ind i klædeskabet blandt dit andet tøj. På grund af materialet og den ofte hvide eller lyse farve, bliver kjolen alt for let misfarvet, mør og gullig med tiden pga. lys og støv fra omgivelserne. Heldigvis findes der en rigtig god løsning, som kan forebygge netop dette, og som kan sikre, at din kjole forbliver smuk, uanset om den skal gemmes eller sælges eller måske syes om til en dåbskjole med tiden.

opbevaringsæske til brudekjole

Sådan skal brudekjolen opbevares

PH-neutrale papæsker er uden sammenligning den bedste måde at opbevare din brudekjole i. Æskerne er fremstillet i PH-neutralt pap, og de beskytter din kjole på bedst tænkelige vis, så den ikke mørner eller får gule skjolder. Foruden æsken kan du supplere op med syrefrit papir, som du kan pakke brudekjolen ind i først. Hvis du også ønsker at pakke slør, sjal og andre ting ned i samme æske, så pak hver ting ind separat i syrefrit papir, så tingene er adskilt, selvom de ligger i samme æske. Husk at selvom din kjole ligger godt beskyttet i en PH-neutral æske, så er omgivelserne stadig vigtige. Vælg et tørt sted, hvor der desuden ikke er for store udsving i temperaturen. Skabet i soveværelset er altså en meget bedre løsning end kælder og loftsrum, som har en tendens til at blive fugtigt.

Flere brudekjoleforhandlere udleverer din kjole i en dragtpose, så den er beskyttet under hjemtransporten. Dette er også en mulighed til opbevaring efter brylluppet, men dragtposen har ikke de samme fordele som den PH-neutrale æske, hvorfor dette ikke er en langtidsholdbar opbevaringsmulighed. Desuden kan en tung kjole, risikere at blive skæv af at hænge på en bøjle over længere tid.

opbevaringsæske til brudekjole opbevaringsæske til brudekjoler

PH-neutrale æsker kan købes fra et par hundrede kroner og opefter. Du kan være heldig, at kunne købe æskerne hos din brudekjoleforhandler, hos din skrædder/systue eller hos renseriet.

Panayotis Brudekjoler sælger über lækre luksuriøse og håndlavede opbevaringsæsker via deres webshop. Billederne i denne artikel er billeder af æsker, du kan købe hos Panayotis. Æskerne findes i flere størrelser fra small til mega large. Priserne starter fra ca. 500 kr., og der medfølger syrefrit papir, som du kan pakke brudekjolen og eventuelt tilbehør ind i.

En klassisk fejl er at dekorere æsken med pynt for at gøre æsken endnu finere. Vi forstår sagtens behovet for at gøre opbevaringsæsken lidt ekstra lækker, før den fine kjole skal ned i. Men sørg lige for, at du ikke ødelægger hele pointen med det PH-neutrale og syrefri system, ved at klistre ikke-syrefrit pynt på.

Brudekjole trend 2013

$
0
0

Hvad kan vi forvente os af brudekjole trenden 2013? Det spørgsmål har vi stillet Eva-Dorthe Rantzau Smith, der er chefdesigner hos LILLY brudekjoler. Og svaret på det spørgsmål er, at tyl, blonder, 50′er stil og bælter er årets største trends indenfor brudekjole moden. Brudekjole kollektionerne byder på tidsløse elegante kjoler med ultra romantiske stilelementer, og kjolerne er skåret, så de feminine linjer fremhæves på bedste vis.
I denne artikel kan du læse alt om brudekjole trenden 2013 og se billeder af de forskellige LILLY kollektioner.

Blonde og tyl er et mega hit

Tyl kreationerne, delvis med blonde eller all-over tyl, er den absolutte trend i den kommende sæson. Trods kjolernes storhed og volumen tilfører tyl og fine blonder alle kreationer en aura af lethed og friskhed. Som kontrast til disse store kjoler er de helt enkle empirekjoler i blød georgette eller soft tyl med applikerede blonder, der falder blødt om kroppen.

brudekjole asymetrisk strop og brudekjole med tyl og blonde

Grace Kelly og 50′er stilen er tilbage

Inspirationen til brudekjolerne er hentet fra de glamourøse 50’ere med høje, tætsiddende taljer og store skørter. Underdelenes store vidde oser af Hollywoods røde løbere og stjernestøv. Den feminine figur fremhæves, og kurver er et absolut must. Glamour med star appeal har været mottoet bag LILLY’s nye kreationer. Således er der designet vidunderlige figursyede havfrue silhuetter ved siden af yppige linjer med herlig vidde i nederdelene i ægte Grace Kelly stil. Kjolernes rygge er ligeledes top aktuelle sammen med fremhævede taljer. For i 2013 skal bruden styles med smukke broderede bælter i farve elle tone-i-tone med kjolen. De farvede bælter kan variere fra sort, vinrød, pink, vintage lilla til smaragdgrønne varianter med fine broderier, blomster eller sløjfer. Dette giver en spektakulær kontrast til nederdelen.

brudekjole med farvet bælte og brudekjole med tyl skørt

De 4 LILLY kollektioner i 2013

LILLY tilbyder 4 forskellige kollektioner, som hver især byder på forskellige designs lige fra de korte friske brudekjoler, til de helt hvide brudekjoler, til de brusende tyl kreationer og så kjolerne med et strejf af vintage. Læs om de forskellige kollektioner og se de super smukke billeder fra hver kollektion.

LILLY 2013

Glamourøs elegance og masser af blonder og tyl kendetegner LILLY 2013 kollektionen. “Jeg sætter en stor ære i at gøre den skønneste dag i livet endnu mere skøn og glamourøs med betagende brudekjoler”, fortæller chefdesigner Eva-Dorthe Rantzau Smith. Glamourøs elegance med stjerne appeal er mottoet for de fantastiske kreationer fra LILLY, der fortsat følger filosofien om, at brude kjolerne skal kunne købes til en overkommelig pris.

model der sidder ned med brudekjole med tyl skørt

PASSIONS by 2013

Vintage Flair møder ren elegance i satin. Designeren har tolket sæsonens 50’er stil anderledes enkelt og stilrent med et touch af vintage i form af en blød, fed satin i en helt fantastisk silkefarve. Her er det kjolernes draperinger og fremhævelse af talje, hofter og barm, der er i centrum. Broderier og applikationer er holdt meget decent, og bruges kun til at fremhæve figuren. Den smukke vintage farve kombineret med fed satin i silkelook er perfekt til ægte brudefashionistas.

smal brudekjole med stropper og bælte samt brudekjole med flot draperet corsage

Purewhite by LILLY 2013

“Jeg er så begejstret for styling mulighederne i de nye Purewhite kjoler“, udtaler Eva-Dorthe Rantzau Smith. Det er de seneste års royale bryllupper, der har inspireret til denne blomsterhvide brudekjolekollektion – det store romantiske og royale look er top aktuelt i brudemoden.

purewhite brudekjole bådudskæring

Diamonds by LILLY 2013

Korte drømmekjoler i lette materialer. Kollektionen består af feminine, korte cremefarvede kjoler, der giver et friskt pift til brudemoden med de nye populære kjolelængder midi og semi-midi. Disse kjoler er helt idéelle til det stilfulde rådhusbryllup eller det romantiske strandbryllup.

kort brudekjole med asymetrisk top og kort brudekjole med sort bælte

Denne artikel er skrevet i samarbejde med LILLY – besøg deres hjemmeside og se alle de flotte brudekjoler.


Vintage Bride

$
0
0

vintage bride med flapper inspireret headpeice

Blonder og romantik fra svundne tider og Old Hollywood Glamour er nogle af de tendenser, der ses igen og igen, når det gælder bryllupsmoden. Et af de steder hvor vintage trenden virkelig er i højsædet er hos Maria i Vintage Bride i København, som vi har interviewet til denne artikel.

• Læs hvordan du finder dit vintage look
• Læs om den typiske vintage kvinde
• Se de lækre billeder af brudekjoler og accessories

Hvorfor startede du Vintage Bride?

“Først og fremmest har jeg jo altid været fascineret af mode, og jeg er selv modelsyer og designer. Men idéen til Vintage Bride opstod, da min søster skulle giftes, og vi var rundt i diverse brudebutikker, hvor hverken hun eller jeg fandt noget inspirerende. Nu er vores stil meget forskellig, men ingen af delene var at finde i Danmark. Efter et vel overstået bryllup gik jeg i gang med at undersøge muligheder udenfor landets grænser, og man må sige, at der er nogle ganske fine bud derude. Hvis vi skal have rokket lidt ved de danske traditioner indenfor brudemoden, så må nogen jo tage springet, og det er dermed blevet min mission at tilbyde danske/skandinaviske kvinder et alternativ til den traditionelle brudekjole”.

vintage brudekjole inspireret fra 1910'erne vintage brudekjole løstsiddende i 1920'er stil
 Charlie Brear model 1910s Beaton Lace  Charlie Brear model 1920s Lalique Lace

Hvor er dine kunder henne rent geografisk?

“Jeg startede min brudesalon i Silkeborg, men allerede efter kort tid viste det sig, at mine kunder var bosat i Hovedstadsområdet. Så når man brænder for sin passion, må man følge udviklingen, og der hvor den bringer en hen. Udover mine danske kunder, så er det nu også meget nemt for mine udenlandske kunder at komme til min brudesalon. Her har jeg fundet mig godt tilrette og fået et skønt netværk, som jeg sætter stor pris på”.

Hvem er den typiske kunde hos Vintage Bride?

“Min typiske kunde er en modebevidst kvinde med en sund og slank silhuet. Mine kjoler henvender sig typisk til str. 34 – 40. Mine prøvekjoler i salonen er str. 36 og 38. Hun har en stærk personlighed med kant og selvstændighed. Hun værdsætter komfort, kvalitet og stilren elegance”.

vintage brudekjole uden ærmer med v udskæring vintage brudekjole med krystaller og små ærmer
 Jenny Packham model Anise  Jenny Packham model Willow

Hvilke årtier prøver du stilmæssigt at ramme?

“Stilmæssigt forsøger jeg selvfølgelig at ramme en vis form for vintage inspiration i mit udvalg men stadig på en moderne og tidløs facon. Hovedsageligt at jeg fascineret af tiden fra Coco Chanels ungdom i starten af 1900-tallet til 1950′ernes Grace Kelly”.

headpiece af silkeblomster pyntet med perler og krystaller smalt brudetiara i sølv med rhinsten
Twigs & Honey model #245 Gadegaard Design tiara model Lady Eden

Hvilke accessories er dine yndlings?

“Personligt elsker jeg jo sko, men hvem gør ikke det? Når vi taler brude accessories er jeg betaget af fine silke slør med smukke blonder, men man skal dog være opmærksom på, at ikke alle kan bære slør. Der er headpieces helt fantastiske til at personliggøre og fuldende looket”.

headpiece tiara i vintage stil vintage brudesko med blonder og høj hæl
SoBridelicious headpiece model Jasmine  Brudesko med blonder fra Harriet Wilde

Hvordan rammer man vintage stilen?

“Vintage er blot et overordnet ord for mange tidligere årtier og deres særpræg. Præcist hvilke elementer man bør lægge ekstra vægt på afhænger jo derfor helt af, hvilket årti man er fascineret. Fx skabes et 1920′er look med løse silhuetter, krystaller og perler i massevis og et cap slør til de modige”.

Tak til Maria for dette interview. Hvis du går og drømmer om en flot vintage brudekjole, så skal du ikke snyde dig selv for et besøg hos Vintage Bride, du kan læse mere på butikkens hjemmeside. Du finder butikken på Bülowsvej 30 på Frederiksberg.

Links til de forhandlere som vi har brugt til denne artikel:

Charlie Brear – charliebrear.com
Gadegaard Design – etsy.com/shop/gadegaarddesign
Harriet Wilde – harrietwilde.com
Jenny Packham – jennypackham.com
SoBridelicious – etsy.com/shop/SoBridelicious
Twigs & Honey – twigsandhoney.com
Vintage Bride – vintagebride.com

 

Trash the Dress

$
0
0

trash the dress crossfit med hammerTrash the Dress begrebet betyder en billedserie skudt i et miljø, hvor en brudekjole normalt ikke hører hjemme. Det er efterhånden blevet ret populært herhjemme i Danmark, da man får nogle meget flotte og virkelig anderledes billeder.

• Læs om Anne og Peter’s oplevelse med Trash the Dress
• Se de super fede billeder fra dagen
• Få inspiration til din Trash the Dress fotosession

Trash the dress – uden at trashe kjolen

Selve ordet Trash the Dress lægger op til en lidt voldsom handling, at man skal smadre kjolen. Men bare rolig, du skal ikke blive skræmt væk af den årsag, man behøver ikke trashe tøjet i bogstaveligste forstand for at få flotte billeder. Du bestemmer nemlig selv, hvor meget kjolen skal udsættes for. Går du hele vejen, kan du vælte dig i mudder eller få smidt maling på kjolen. Men du kan også få super billeder taget på stranden, i skoven eller som Anne og Peter gjorde det – i deres crossfit center.

brud dyrker crossfit i brudekjole

Crossfit er omdrejningspunktet

Idéen til Trash the Dress billederne, som vi viser i denne artikel kom, da Anne ledte efter inspiration til hendes og Peter’s bryllup. Som alle andre kommende brude surfede hun nettet tyndt efter inspiration, og i den forbindelse stødte hun første gang på begrebet Trash the Dress, og specielt på amerikanske websites så hun eksempler på dette kombineret med crossfit. Anne og Peter er medlemmer af Crossfit Copenhagen i Hellerup, og de var helt klart med på idéen, så de stillede det halve træningslokale til fri disposition, så Anne og Peter kunne få deres drøm opfyldt. Og de fik en fantastisk dag sammen med fotograf Mark Thyrring, der har leveret de flotte billeder til os.

brudgom sjipper og brud løfter tung vægt

Det skal være en sjov oplevelse

“Selve oplevelsen med at blive fotograferet skal være god. Selvfølgelig skal billederne bagefter også være gode, men det er ligeså vigtigt, at man har det sjovt, mens det står på. Og så er det fotografens opgave, at billederne bliver æstetiske. Vi havde en virkelig god kemi med Mark, som også havde taget vores rigtige bryllupsbilleder, så det faldt meget naturligt det hele, og vi havde en kanon sjov dag” – Peter.

gom træner med ringe og brud med kettleball

brud løfter tung vægtstang

“Man føler sig lidt som en fisk i en cykelbutik, når man står der i fuld brudeoutfit i et crossfit center søndag formiddag. Det var en oplevelse, der svingede mellem at være vildt morsom, en anelse pinligt og lidt angstprovokerende. Men jeg elskede at have min brudekjole på igen, jeg havde fået lagt makeup og fået sat hår, og jeg er bare så glad for, at vi gjorde det” – Anne.

brud og brudgom hænger i reb

brud og gom i træningslokale drikker champagne

Hvorfor få taget Trash the Dress billeder

“Vi har gjort det for vores egen fornøjelses skyld. Det skulle være en fed oplevelse, og så ville vi rigtig gerne have nogle gode alternative billeder. Det er jo en vild lejlighed til at gøre noget wacky, som man ellers ikke lige har mulighed for at gøre. Måske vi skulle hoppe i tøjet igen om et år og lave nogle flere” – Peter.

brud slår på dæk med hammer

Hvad siger andre om Trash the Dress billeder

“Langt de fleste har givet udtryk for, at det er nogle vildt fede billeder, og de synes, at det ser sjovt ud. Peters forældre synes vist nok, at det er lidt skørt, men de godt kan se værdien i at have nogle sjove billeder. Min mor var mest bange for, at min fine brudekjole skulle blive ødelagt, men den blev faktisk ikke særlig beskidt” – Anne.

Bryllupsklar siger stort tak til Anne og Peter, der har deltaget i denne artikel. Alle billederne i denne artikel er taget af fotograf Mark Thyrring, der har stor erfaring indenfor Trash the Dress fotograferinger.

brudepar der er trætte efter træning

Brudekjole trend 2014

$
0
0

brudekjole rikke gudnitz vintage museVi har spurgt den berømte designer Rikke Gudnitz, hvad hun tror på, når vi snakker om brudekjole trend 2014.

• Læs hvad der inspirerer til brudekjole trenden 2014
• Se super flotte billeder af brudekjoler
• Læs om de forskellige looks du kan opnå

Rikke’s filosofi om brudekjole trend 2014

“Valget af drømmebrudekjolen er en stor beslutning, og som enhver kommende brud ved, kan det være en uoverskuelig opgave at opfylde alle ønsker om design og detaljer i den perfekte kjole. Min designfilosofi er at opfordre den kommende brud til at reflektere over hendes egen stil, og hvordan hun gerne vil se ud og føle sig på den store dag. Nutidens brud ønsker, at hendes kjole afspejler hendes personlighed, og derfor er det min vigtigste rolle at finde det perfekte match mellem bruden og hendes drømmekjole”.

The Great Gatsby inspirerer i 2014

“Når vi snakker brudekjole trend 2014 kommer vi ikke udenom inspirationen fra storfilmen ”The Great Gatsby”. Det smukke 20′er look med tidløs elegance er kendt for lette chiffonkjoler med smukke franske blonder og perler, der smyger sig om kroppen. Hvor vi tidligere har set empire snittet, rykker linien nu ned på hoften og giver de sofistikerede kjoler en smuk og feminin silhouette. Fuldend looket med et smukt headpiece og smykker der underbygger udtrykket og drømmen om 20′ernes Old Hollywood”.

Arkitekturen kommer også i spil

“En stor inspiration bliver også de arkitektoniske, minimalistiske og strukturerede linjer. Det kan være i form af eksklusive stofkvaliteter som eksempelvis satin kombineret med et smukt organzaskørt og et perlebælte med rå sten, der giver kant til kjolen. Eller en enkel korsetteret kjole, der understreger din figur. De rene kjoler kan eventuelt kombineres med Diors 50′er look, ”The New Look” hvor bl.a. lommer eller skød indgår i designet. Det handler om linjer og form, og enkelhed er nøgleordet”.

Vinterbryllup anno 2014

“Et vinterbryllup er noget helt unikt med mageløs elegance og æstetik. Lyset på denne årstid er helt fantastisk smukt og kombineret med rustikke rammer og en overflod af levende lys, har du et fuldendt romantisk set up. Jeg ville vælge en smuk feminin kjole svøbt i franske blonder og lange blondeærmer på den bare hud. Blonde på den bare hud om det er arme eller ryg er meget elegant, og giver looket en snert af dekadence”.

“Et langt blondeslør vil fuldende looket og eventuelt en lille pelscape til før og efter vielsen. Et andet look der vil være helt perfekt og lidt mere råt, er en ekstravagant tylkjole med en minimalistisk og konstrueret corsage, der understreger brudens talje til perfektion. Skørtet må gerne have masser af volume men stadig lethed”.

2 looks i 1 kjole

“Netop hvor du står og skal vælge mellem 2 kjoler, kan beslutningen være ekstra svær. Måske står valget mellem en romantisk kjole med langt slæb, vidde i skørtet og langt slør og et mere stilrent look, hvor du ubesværet kan bevæge dig og danse hele natten. Men hvorfor ikke kombinere de 2 looks? Med den rene klassiske brudekjole kan du style kjolen med et overdådigt organzaskørt og perlebælte, der senere kan tages af. Du kan vælge at pifte den rene kjole op med et mere råt eller farvet bælte og sætte et håndlavet headpiece til, der fuldender looket”.

Tusind tak til Rikke Gudnitz for artiklen og de flotte billeder – vi er stor fan af dig her på Bryllupsklar.

Skynd dig ind på gudnitz.com og se mange flere smukke billeder af Rikke’s fantastiske brudekjoler.

 

 

 

LILLY’s brudekjole trend 2015

$
0
0

Mix & match dig frem til dit helt eget look og find din indre diva frem. LILLY’s chefdesigner Eva-Dorthe Rantzau Schmidt fortæller her, hvad der er hovedingredienserne i LILLY’s 2015 kollektioner.

Sådan er trenden i 2015

I den nye LILLY kollektion kan du selv kombinere dig frem til dit personlige udtryk: Kort kjole, separat nederdel, blondetop, farverige bælter eller masser af tyl. LILLY har designet og fremstillet brudekjoler til tusindvis af danske og europæiske brude i mere end 65 år, så de har naturligvis en god finger på pulsen indenfor brudekjole trenden. Og i den nye 2015 kollektion er den klare trend: Personlig styling og masser af kombinationsmuligheder der skaber det perfekte look til hver enkelt brud.

Derfor er hele kollektionen bygget op af elementer, der kan kombineres på kryds og tværs: Der er korte kjoler, separate nederdele med luftige tylskørter, blondetoppe med lange blondeærmer, perlebesatte brudebælter og masser af accessories.

kort brudekjoler med blonde og bælte brudekjoler med blonde topMUST HAVE

Et ord: Blondetoppe. De eksklusive blondetoppe kan fuldstændigt forvandle brudekjolen. De klassiske rober forvandles med lange transparente blonde ærmer og højhalsede blonde kraver – hvad enten dit look skal være über-romantisk, trendy-etno eller casual-classic.

tyl brudekjole med blonde krave og blondeærmer

brud sidder på sofa i brudekjole med blondetop

hjerteudringet brudekjole med blondetop

Vilde blomster bliver til blonder

Chefdesigner Eva Schmidt er denne sæson blevet inspireret af mønstre med vilde blomster, der er blevet bearbejdet til en række broderier og blonder, der pryder kjoler og toppe. Sammen med nye kjolelængder giver det mange muligheder i den personlige styling. ”Med de fine blonde jakker eller toppe kombineret med broderede bælter i sarte farver, kan du kreére romantiske, luftige kjoler med et smukt og stilfuldt udtryk af volumen og romance. Men du kan også gå efter en kortere kjole med et markant bælte og en feminin silhuet med en transparent blondetop. Der er frit valg, så du kan skabe din egen brudekjole, der passer til alt fra romantisk bryllup i landsbykirken til det mere uformelle rådhusbryllup i storbyen”, siger siger Eva Smith.

brudekjoler med farvet bælte og blondetop

4 kollektioner at vælge mellem

Som sædvanlig består LILLY’s kollektion af 4 forskellige: DIAMONDS by LILLY, LILLY, PASSIONS by LILLY & purewhite by LILLY.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med LILLY – se mere på lilly.dk

Brugte brudekjoler

$
0
0

Brugte brudekjoler kan ligeså fint anvendes til et bryllup som nye brudekjoler. Der er ikke noget i vejen for at købe brugt og anvende den, du bliver ikke en mindre smuk brud af den årsag. Vi giver dig her et par fif til, hvordan du kan købe en brugt brudekjole.

Hvorfor købe brugte brudekjoler

Der kan være flere årsager til at vælge en brugt brudekjole. Det kan være, at du er faldet for en kjole, som – uanset hvordan du vender og drejer din pengepung – bare er for dyr for dig i nypris. Mange vælger jo at sælge deres brudekjoler efter brylluppet, så måske du kan finde drømmekjolen brugt til en billigere penge. Eller måske er du faldet for en brudekjole af ældre årgang, som ikke findes ude i butikkerne længere, og derfor skal du lede efter en brugt model. Eller måske kan du bare generelt godt lide tanken om genbrug.

Brugte kjoler på nettet

På salgssider som DBA, Gul og Gratis, Trendsales og også her på Bryllupsklar under vores køb og salgsafdeling, kan du købe brugte brudekjoler af private personer. Priserne varierer efter hvilken stand kjolen er i, mærket på brudekjolen kan også spille ind, og så er det jo ret afgørende for prisen, hvor desperat sælger ønsker at komme af med kjolen. Hvis sælger ikke har plads til at have den hængende, så er hun måske villig til at gå langt ned i pris, og så kan du ende med at gøre et rigtig godt køb.

Ulempen ved denne her type annoncer er jo, at kjolerne er spredt over hele landet, så du skal være heldig lige at finde noget i dit nærområde.

Prøv altid kjolen først

Vi anbefaler ikke, at du køber en brugt brudekjole uden at have set og prøvet den. Heller ikke selvom du rent størrelsesmæssigt burde kunne passe den, da der kan være lavet justeringer i både bredden og længden på kjolen, som ikke passer til dig.

Fysisk butik med second hand brudekjoler

Der findes også fysiske butikker, der handler med brugte brudekjoler. Fx VintageGirl på Østerbro der udelukkende sælger brugte brudekjoler. Alle kjoler sælges med 40% rabat i forhold til nyprisen.

Butikken har over 100 smukke brudekjoler hængende, hvoraf en del af dem er så nye, at de stadig er i produktion hos producenterne. Så du kan altså godt få den gode oplevelse, som det jo er at komme ud og prøve en masse lækre kjoler, selvom du handler brugt.

Se nedenstående eksempler på kjoler der er sat til salg hos VintageGirl. 

Pronovias og White One brugte brudekjoler med priseksempel

Lillian West og Vera Wang brugte brudekjoler med priseksempel

Brudekjole trend 2016

$
0
0

I samarbejde med Panayotis præsenterer vi Brudekjole trenden 2016 for dig.

Vil du udleve drømmen om at være prinsesse for en dag, være den vovede brud eller er du klar til at hoppe i et jakkesæt på din bryllupsdag? Brudemoden 2016 giver dig en verden af muligheder, for at du kan få lige præcis den stil der matcher dig.

Smukke rygge og runde bagdele

En tydelig tendens for 2016 er de mere vovede brudekjoler, hvor der især er fokus på udskæringerne både for og bag. De smukke åbne rygge, omkranset af blonder, bliver afsluttet dybt.

Ofte lige over eller helt nede ved lænden og giver dermed også mere fokus på numsen, som bestemt ikke skal gemmes væk for tiden.

Brudekjole med dyb rygudskæring med fine blonder

Skørtet kan slutte i et smalt havfruesnit med et smukt slæb, men ses også i en meget fyldig udgave, som understreger den kurvede silhuet.

De smukke dybe udskæringer ses også foran, hvor de er flankeret af blonder og broderier, så man ikke viser for meget, men alligevel tilpas nok til, at der er en klar wauw-faktor.

Brudekjole med dyb udskæring og havfruemodel

Har du lyst til at gå hele vejen, kan du vælge en såkaldt ”illusions-overdel” på engelsk kaldet en ”illusion bodice”, som er en transparent eller nude overdel, der er dækket af applikationer (blonder, sten, perler) de helt rigtige steder, så man stadig kan gå sin kommende mand nogenlunde dydigt i møde.

Smal brudekjole med nude overdel

Prinsessedrømmen i nye variationer

Den klassiske prinsessekjole, vil for mange altid betyde stort skørt, tyl og blonder, men også lange ærmer er med til at give en følelse af prinsesse – ikke mindst inspireret af de kongelige brudekjoler.

De lange blonde ærmer med applikationer er med til at understrege den klassiske stil, og selv om man i 2016 kommer til at se ærmet i en ¾ lang udgave, så er det stadig med til at give et vintage-look til kjolen.

Brudekjole med 3/4 ærmer og kraftige blonder

Selve skørtet skal stadig være stort, men det nye er, at det kommer til at være som et slags overskørt. Skørtet kan være mere eller mindre gennemsigtigt eller delt fortil, så man kan se underkjolen.

I nogle tilfælde vil man også kunne tage skørtet helt af – en fordel for bruden, der gerne vil skifte look i løbet af dagen.

Prinsesse brudekjole med stort blondeskørt

Kort dansebrudekjole

Det med at skifte kjole er en amerikansk tendens, som danskerne er ved at tage til sig. Her er der mulighed for at udleve den klassiske drøm i kirken, og samtidig bære en mindre og ofte kortere model til festen, så du kan danse natten væk uden at fylde for meget på dansegulvet.

Er du ikke til det store skrud, er de kortere brudekjoler fantastiske og mere uformelle, men det gør dem bestemt ikke mindre smukke.

Kort brudekjole med halve ærmer og blonder

Applikationer i 3D

De nye applikationer tilfører virkelig brudekjolen en helt ny dimension. I stedet for at ligge fladt på kjolen, skal blonderne nu fylde mere. Tendensen er altså kraftigere blonder, der kan være broderede eller strikkede. Blonderne kan være mere eller mindre dominerende i størrelsen, men det er en tendens, som ikke er til at komme udenom.

Det er ikke kun blonder, der kan give en 3d effekt. Også draperinger og lag på lag kan give en dramatisk effekt på brudekjolen. 

Brudekjole med stort og effektfuldt skørt

Det samme kan man sige om fjer. Er du til det glamourøse look, kan det være, at du burde overveje fjer på din brudekjole. Fjerene giver en lækker vintage følelse, og så bevæger de sig sammen med dig og kjolen, hvilket giver en smuk effekt, der gør kjolen mere levende at se på.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Panayotis 

Lasse Spangenberg

$
0
0

Som kommende brud har du sikkert en drøm eller en idé om, hvordan din brudekjole skal se ud. Måske går du efter en klassisk og enkel brudekjole, eller også drømmer du om den helt store tyl-kjole. Uanset hvad dit udgangspunkt er, vil du altid være centrum for din kjole hos Lasse Spangenberg Copenhagen.

Fra drøm til virkelighed hos Lasse Spangenberg

“Gennem mine mange år som designer har jeg fået lov at arbejde med mange fantastiske mennesker, skabe unikke kreationer og været med til at udleve folks drømme og fantasier”.

“Det at gøre en drøm til virkelighed for mine kunder sætter jeg en stor ære i” fortæller designer og ejer Lasse Spangenberg.

Næsten som ved et trylleslag kan din drøm blive til virkelighed, dog er det stor erfaring og godt håndværk, som Lasse Spangenberg bruger i stedet for magi – selvom resultatet er magisk.

Hvert bryllup og brud er unik, derfor har Lasse Spangenberg som mål at skabe en unik og personlig kjole til dig.

Derfor lægges der også vægt på, at du er med i hele processen fra første samtale om ideer, drømme og muligheder til du prøver den færdige brudekjole på.

brud der sidder på springvand i stor tyl brudekjole

Det stof drømme af lavet af

Lasse Spangenberg har det stof drømme er lavet af – bogstaveligtalt. Du kan fordybe dig i en fabelagtig verden af bl.a. franske og spanske blonder, silkestoffer, perler og meget mere.

Butikken er som et stort walk-in closet fyldt med brudekjoler og selskabskjoler i alle tænkelige modeller, længder og nuancer.

sarah grünewald i lasse spangenberg brudekjole

Sådan er kjole processen 

En drøm kan ikke altid gøres til virkelighed som ved et trylleslag. Hos Lasse Spangenberg Copenhagen skal du besøge butikken 3 til 4 gange, før din drøm kan blive til en velsiddende kjole.

Ved det første besøg skal du prøve forskellige modeller for at finde den model og det snit, der passer til din figur. Du kan også se og mærke et stort udvalg af fabelagtige blonder og de blødeste silkestoffer.

Ud fra dine mål bliver der syet en prøvemodel i stout, som du derefter skal prøve for at sikre, at pasformen er korrekt, inden kjolen bliver syet op i de rigtige stoffer og blonder.

De dygtige syersker forvandler de udvalgte stoffer og blonder til din drømmekjole. Når din brudekjole er syet op, kommer du ind og prøver den for at være helt sikker på, at kjolen sidder perfekt.

De sidste tilretninger vil blive lavet, og du kan derefter gå ud af butikken med din drømmebrudekjole.

Du kan se flere kjoler og læse mere om Lasse Spangenberg Copenhagen på lasse-spangenberg.dk

 


Brudekjole der gør dig helt fantastisk

$
0
0
Fantastisk flot brudekjole fra Linea Rafaelli

Din brudekjole er det hotteste emne her på Bryllupsklar, så hvis du er en af de mange, der ikke kan få nok af kjoler så læs videre. Vi hjælper dig nemlig med at finde den perfekte drømmekjole, og giver dig gode links til smukke billedgallerier og trends. Læs også om brudekjolens historie og den overtro, der er forbundet kjolen.

Flot brudekjole der passer til dig

Vi anbefaler, at du starter med at kigge på brudekjole i en af Danmarks førende kjole butikker – besøg flere af butikkernes hjemmesider, kig på deres udvalg og lav en aftale om i de butikker, som du finder tiltalende. Det er OK at tage ud i flere butikker og sondere terrænet.

3 gode råd – sådan finder du din drømme brudekjole

1. Prøv mange forskellige typer brudekjoler

Vi har ofte erfaret, at en brud ikke ender i den type brudekjole, som hun egentlig først gik efter. Så lås dig ikke 100% fast på en bestemt type kjole men vær åben overfor at prøve noget andet også.

2. Find brudekjolen der fremhæver dine fortrin

Fokuser på hvilke af dine fortrin de forskellige brudekjoler fremhæver fx flot fyldig barm, talje, pæne arme, pæne ben, go’ røv osv. Hvis den ikke fremhæver noget som helst ved dig, så er det ikke den rigtige kjole. Heller ikke selvom ekspedienten måske er begejstret.

For uanset din størrelse og figur, så er der altid et eller andet på dig, der med god grund skal fremhæves, men det kræver den rigtige kjole.

3. Spørg alle de andre Bryllupsklar brude til råds

Står du og vakler mellem 2 drømmekjoler, så kan du gøre som mange andre brude. Load dine billeder fra prøvningen ud i vores populære bryllupsforum under Brudekjolesnak og spørg de andre, hvad de synes passer bedst til dig. Der er truffet mange vigtige brudekjole valg på denne måde.

Du kan få endnu flere gode råd til at finde din drømmebrudekjole i vores artikel om prøvning af brudekjoler

Brudekjole med stort tylskørt fra Luna Novias

Brudekjoler gennem tiderne

Hos overklassen var den hvide brudekjole allerede på mode i middelalderen, men i 1700-tallet blev røde brudekjoler populær blandt overklassen.

Helt frem til slutningen af 1700-tallet dominerede de røde kjoler, men så skiftede moden, og sorte brudekjoler blev moderne. Sort var farven på det bedre borgerskabs festtøj, så det var naturligt, at brudekjolerne også var sorte.

Dronning Victoria bar en hvid kjole, da hun blev gift med Prins Albert i 1840, og det dannede med det samme en ny trend hos overklassen. Den hvide brudekjole var tegn på luksus og overflod, da man i overklassen var ligeglad med, om brudekjolen blev beskidt. Først omkring 1920 blev det moderne blandt den almindelige befolkning at bære hvide kjoler til brylluppet.

Brudekjole fra maggie sottero

Overtro forbundet med kjolen

Der er en del overtro forbundet med brudekjolen. Du må fx ikke selv sy sin kjole, fordi hvert sting du tager, bliver til en tåre i jeres ægteskab. Den tror vi ikke på.

Hvis du får en anden til at sy kjolen for dig, så skal det sidste sting tages på selve bryllupsdagen, ellers bringer det dig uheld i ægteskabet. Den tror vi heller ikke på.

Din brudgom må også først se kjolen på selve bryllupsdagen, ellers bringer det uheld. Den tror vi heller ikke på, men vi kan godt forstå, at stort set alle brude ikke lader gommen se brudekjolen før selve brylluppet.

Brudekjole med fjer cordage fra Pronovias

Brudekjole links du ikke vil gå glip af

Vi har lavet en række fantastiske billedgallerier af sæsonens hotteste kjoler, som du bare må nyde.

På Bryllupsklar har vi også fokus på brudekjoler i plus size. Læs artiklen om brudekjoler i store størrelser, her får du gode råd til at finde din brudekjole samt et interview med Kirstine, der er en str. 54/56.

Og så må du endelig besøge vores populære bryllupsforum under Brudekjolesnak og se over 100.000 indlæg om drømmekjoler. Men vi advarer dig på forhånd, for vi ved, at du bliver dybt afhængig derinde.

Lille romantisk kjolevideo

Vi elsker Pronovias brudekjolerne, og derfor har vi lagt denne lille godbid ud til inspiration. God fornøjelse.

Hvilken brudekjole passer mig

$
0
0
Brudekjole med blonde overdel fra Maria Karin

Er du rund, firkantet, timeglasformet, pære- eller æbleformet? Uanset hvilken figur du har, så vil der altid været noget, som du skal fremhæve og sætte fokus på frem for andet, når du står og skal vælge din brudekjole. Her følger en lille guide til, hvad der typisk vil klæde dig bedst ud fra din figur.

Bemærk at billederne vi har valgt at bringe i artiklen er tænkt som inspiration, Vi ved godt, at en “moden pære” naturligvis ikke kan klemme sig ned i den smalle størrelse 34, som modellen har på, men heldigvis findes alle brudekjolerne jo i alle størrelser.

Så artiklen er beregnet til at give dig fif til, hvad du skal fremhæve, og hvad du bør undgå alt efter din kropsbygning. Hvis du bagefter stadig er i tvivl, så husk at butikspersonalet selvfølgelig også kan vejlede dig.

Den runde/buttede kvinde

Karakteristika: Du har hverken talje eller hofte

Fokuser på at finde en enkelt brudekjole, der følger din figur. En meget løsthængende brudekjole vil få dig til at se større ud, end du egentlig er. Højt opsat hår og høje hæle giver en illusion af slankhed.

Undgå overdrevet mønster og meget overpyntede kjoler samt underdele med meget fylde. Se også Brudekjoler i store størrelser

sincerity plus brudekjole ærmer sincerity plus brudekjole stropper
 Sincerity+ model 4540  Sincerity+ model 4544

Den firkantede kvinde

Karakteristika: Du går lige op og ned

Sæt fokus på skuldre, barm og hals ved hjælp af taljerede overdele. Vælg gerne en brudekjole der rynker i taljen, fylder omkring hofterne eller har et bælte i taljen da det alt sammen skaber en illusion om en smallere talje. Empiresnit er godt til dig med denne kropsbygning. En v-formet halsudskæring og en dyb udringning i ryggen får dig til at se rundere og mere kurvet ud.

Undgå stramme kjoler der ikke giver dig noget figur.

justin alexander brudekjole stropper justin alexander brudekjole bånd
 Justin Alexander model 8595  Justin Alexander model 8594

Den timeglasformede kvinde

Karakteristika: Du har en stor barm, smal talje og brede hofter

Sæt fokus på din smalle talje. Du kan bære en kropsnær brudekjole med et bånd eller et bælte, der understreger din flotte smalle talje. En v-formet halsudskæring vil være meget flot til din kropsbygning.

Undgå løstsiddende brudekjoler da det kan få dig til at se tyk ud, hvis din talje ikke er fremtrædende.

sweatherat brudekjole bånd i taljen sweatheart brudekjole med stor sløjfe
Sweatheart model 5975 Sweatheart model 5955

Den pæreformede kvinde

Karakteristika: Du har en lille overkrop, smal talje, brede hofter, stor bagdel og fyldige lår

Læg fokus på din slanke overkrop. Corsager uden ærmer og stropper er gode for dig, da de leder blikket opad. Bær et smukt halssmykke, det fanger opmærksomheden og er med til at lede opmærksomheden opad. Underdelen på brudekjolen kan med stor fordel være helt glat og enkel.

Hvis du ikke er alt for stor nedad til, så kan en brudekjole med empiresnit være helt ideelt til dig. Hvis du har lidt vel rigeligt på mave og bagdel, så kan du nemt komme til at se gravid ud med empiresnit. Hvis det er tilfældet, så kan du vælge et stift skørt med en anelse A-facon, det vil få dig til at synes mindre.

Undgå underdele med bredde, brus og alt for meget lir, da det vil rette fokus mod din underkrop i stedet for din overkrop. Gå udenom kjoler med sømme eller bælter i taljen det vil få din mave til at synes større.

Se også Danmarks førende Brudekjole butikker.

la sposa brudekjole saboya la sposa brudekjole sagitario
La Sposa model Saboya La Sposa model Sagitario

Den æbleformede kvinde

Karakteristika: Du har en stor barm, brede skuldre, topmave, smalle hofter og lille bagdel

Fokuser på dine hofter og din lille bagdel. Du skal finde en kjole, der får din krop til at se mere harmonisk ud. Vælg en brudekjole, der sidder til for oven (dog ikke alt for stramt) med en underdel i A-facon. En kjole med halterneck er rigtig god til at holde din store barm på plads.

Undgå toppe med alt for meget pynt, flæser og broderier. Gå udenom kjoler med sømme eller bælter i taljen det vil få din mave til at synes større.

pronovias brudekjole georgia pronovias brudekjole bambola
 Pronovias model Georgia  Pronovias model Bambola

Du kan læse om hvilke tanker alle de andre brude har omkring brudekjoler under brudekjolesnak.

Lasse Spangenberg

$
0
0
brud med stor brudekjole på springvand

Som kommende brud har du sikkert en drøm eller en idé om, hvordan din brudekjole skal se ud. Måske går du efter en klassisk og enkel brudekjole, eller også drømmer du om den helt store tyl-kjole. Uanset hvad dit udgangspunkt er, vil du altid være centrum for din kjole hos Lasse Spangenberg Copenhagen.

Fra drøm til virkelighed hos Lasse Spangenberg

Gennem mine mange år som designer har jeg fået lov at arbejde med mange fantastiske mennesker, skabe unikke kreationer og været med til at udleve folks drømme og fantasier.

Det at gøre en drøm til virkelighed for mine kunder sætter jeg en stor ære i fortæller designer og ejer Lasse Spangenberg.

Næsten som ved et trylleslag kan din drøm blive til virkelighed, dog er det stor erfaring og godt håndværk, som Lasse Spangenberg bruger i stedet for magi – selvom resultatet er magisk.

Hvert bryllup og brud er unik, derfor har Lasse Spangenberg som mål at skabe en unik og personlig kjole til dig.

Derfor lægges der også vægt på, at du er med i hele processen fra første samtale om ideer, drømme og muligheder til du prøver den færdige brudekjole på.

Brud sidder på springvand i stor tyl brudekjole

Det stof drømme af lavet af

Lasse Spangenberg har det stof drømme er lavet af – bogstaveligtalt. Du kan fordybe dig i en fabelagtig verden af bl.a. franske og spanske blonder, silkestoffer, perler og meget mere.

Butikken er som et stort walk-in closet fyldt med brudekjoler og selskabskjoler i alle tænkelige modeller, længder og nuancer.

sarah grünewald i lasse spangenberg brudekjole

Sådan er kjole processen

En drøm kan ikke altid gøres til virkelighed som ved et trylleslag. Hos Lasse Spangenberg Copenhagen skal du besøge butikken 3 til 4 gange, før din drøm kan blive til en velsiddende kjole.

Ved det første besøg skal du prøve forskellige modeller for at finde den model og det snit, der passer til din figur. Du kan også se og mærke et stort udvalg af fabelagtige blonder og de blødeste silkestoffer.

Ud fra dine mål bliver der syet en prøvemodel i stout, som du derefter skal prøve for at sikre, at pasformen er korrekt, inden kjolen bliver syet op i de rigtige stoffer og blonder.

De dygtige syersker forvandler de udvalgte stoffer og blonder til din drømmekjole. Når din brudekjole er syet op, kommer du ind og prøver den for at være helt sikker på, at kjolen sidder perfekt.

De sidste tilretninger vil blive lavet, og du kan derefter gå ud af butikken med din drømmebrudekjole.

Du kan se flere kjoler og læse mere om Lasse Spangenberg Copenhagen på lasse-spangenberg.dk

Billeder af brudekjoler

$
0
0
Brudekjole med stor sløjfe foran fra Alma Novia

Her på siden viser vi dig flotte billeder af brudekjoler med hver deres særpræg. Der er så mange smukke og forskellige brudekjoler at vælge mellem, så vi har forsøgt at hjælpe dig lidt på vej ved at vise dig billeder af brudekjoler indenfor forskellige kategorier, så du kan se et par eksempler af hver brudekjoletype.

Fx brudekjoler med kun 1 strop eller brudekjoler med meget store skørter.Vintage brudekjoler har også for alvor vundet indpas i Danmark, så dem skal du heller ikke snydes for herinde. Vi vil løbende holde denne artikel opdateret med mange flotte billeder.

Brudekjoler med tyl

Nogen kan ikke leve uden, og andre vil meget gerne være fri. Men vi kommer simpelthen ikke udenom de brusende tyl kjoler. De findes i mange varianter

Brudekjole med stort bølget tyl skørt

Ovenstående brudekjole er model Belia fra Pronovias

Brudekjoler med 1 strop

Denne stil giver brudekjolen et asymmetrisk og spændende look. Til dig der vover noget lidt anderledes.

Brudekjole med 1 strop

Ovenstående brudekjole er model 1201 fra Elianna Moore

Brudekjoler med stort skørt

De store brudekjoler går aldrig af mode med deres fejende skørter. Underdelen kan være af helt glat og enkelt materiale, eller den kan være bølgende og brusende.

Brudekjole med stort skørt

Ovenstående brudekjole er model 8762 fra Justin Alexander

Vintage inspirerede brudekjoler

Disse kjoler der har hentet inspiration fra gamle dage er meget populære. Og det forstår vi godt, for med deres enkle men raffinerede look kan de kaste glans over ethvert bryllup.

Brudekjole i vintage stil med flæser

Ovenstående brudekjole er model Alison fra Inmaculada Garcia

Brudekjoler med blomster

Blomsterdekorationer på brudekjoler kan være en supler flot detalje, som giver kjolen et ekstra løft.

Brudekjole med gammelrosa blomster dekorationer

Ovenstående brudekjole er model L731 fra OreaSposa

Brudekjoler med halterneck

En halterneck kan være en rigtig god støtte til dig med en stor barm. Omvendt kan den også hjælpe dig med en lille barm til at holde overdelen oppe.

Brudekjole med halterneck og sølv detaljer

Ovenstående brudekjole er model Cristina 51023 fra Madeline Gardner

Brudekjoler med tynde stropper

Det giver en meget feminint look med de helt tynde stropper til de smalle brudekjole modeller.

Brudekjole med tynde stropper

Ovenstående brudekjole er model Sora fra Skt. Patrick

Korte brudekjoler

Korte brudekjoler kan have flere forskellige funktioner. Flere rådhusbrude vælger en kort brudekjole, hvis der er tale om et mere afdæmpet bryllup end et traditionelt kirkebryllup med 80 gæster. Den korte brudekjole kan også anvendes som en brudekjole nr. 2, som bruden smutter I efter middagen, når det er tid til at feste og danse.

Kort brudekjole med blonder og tyl

Ovenstående brudekjole er model 08-3808-CR med blondetop fra LILLY

Blonder er altid et hit

Blonder i lange baner er super populært og smukt.

Brudekjole med flotte blonder

Ovenstående brudekjole er model Azuzena fra Aire Barcelona

Brudekjoler med v udskæring

Super fin effekt med en v udskæring. Gå efter en moderat dybde, der ikke flasher hele din barm.

Brudekjole med v udskæring

Ovenstående brudekjole er model 6350 fra Lillian West

Brudekjoler med små ærmer

Små ærmer på brudekjolen er super fint, og vi kan ret gode lide varianten af tyl og blonde ærmer.

Brudekjole med små tyl- og blonde ærmer

Ovenstående brudekjole er model Gabil fra Avenue diagonal

Brudekjoler med farver

En brudekjole behøver ikke at være ensfarvet hvid. Den kan have en corsage i en farve og en underdel i en anden farve,  eller også kan den være smukt dekoreret med flotte farverige broderier eller mønstre, der alt sammen pifter kjolen op.

Brudekjole i grå og sølvfarvet

Ovenstående brudekjole er fra Linea Raffaelli

Brudekjoler i store størrelser

$
0
0
Brudekjole i stor størrelse

Brudekjoler i store størrelser er heldigvis ikke noget sjældent syn ude i brudekjole forretningerne. Så til dig der sidder og har opgivet håbet om at finde en smuk brudekjole i en stor størrelse: Se at komme ud i brudekjole butikkerne. Selvom du ikke er en størrelse 38 eller 40, er der overhovedet ingen grund til at fortvivle, når du skal til at vælge brudekjole.

Der findes nemlig i dag et meget bredt udvalg af smukke brudekjoler til store piger, og vi tør godt garantere dig, at der også findes en helt perfekt brudekjole til dig. Læs om det at finde brudekjoler i store størrelser og læs også nederst i artiklen et interview med en plus size brud.

Spørg efter store brudekjoler i store størrelser  hos forhandlerne

Mange forhandlere skriver på deres hjemmeside, hvilke størrelser de fører. Men selvom du falder uden for dette interval, tilbyder brudekjole forretningerne om muligt at skaffe kjolerne hjem i endnu større størrelser.

Hvis du ikke kan finde information om dette på hjemmesiden så send en mail eller grib røret og spørg butikken, de vil meget gerne hjælpe dig. Du kan finde en liste over de førende Brudekjole butikker i Danmark, og så er det bare at gå i gang med at undersøge markedet.

sincerity plus model 4533 sincerity plus model 4531

Ovenstående brudekjoler er fra Sincerity+ kollektionen, der bl.a. forhandles hos Kennedys

Søg erfaring i vores brudekjole forum

Derudover kan du hente stor hjælp i vores forum under Brudekjolesnak, hvor tidligere og kommende plus size brude deler deres erfaringer med køb af brudekjole i store størrelser. Brug evt. søgefunktionen til at finde tråde om brudekjoler til store piger.

Du kan ikke undgå at blive lettet og opløftet, når du ser billederne og læser solstråle-historierne fra alle vores smukke plus size brude.

Selv om du er stor så fremhæv dine fortrin

Uanset størrelse og form har du formentlig nogle ting ved dig selv, som du er glad for og nogle ting, du er mindre glad for. Kvinder er ofte urimeligt hårde dommere over for sig selv men prøv at lægge selvkritikken fra dig og koncentrer dig om det, du er glad for og stolt af, når du skal ud og købe brudekjole.

– Måske har du en stor mave men til gengæld en smuk og fyldig barm, som skal fremhæves?
– Eller en lidt for rund numse men til gengæld en talje, der er misundelsesværdig og gerne må understreges?
– Ønsker du at fjerne opmærksomheden fra dine overarme, har du måske til gengæld nogle lange flotte ben?

Der skal selvfølgelig sættes fokus på dine fordele, og vi ved du har dem. Ekspedienterne i brudekjolebutikkerne er vant til at hjælpe brude i alle størrelser, og de har stor erfaring med, hvad der klæder din specifikke kropsform.

Der findes nogle gode retningslinjer at gå ud fra, og dem kan du læse mere om i vores artikel Hvilken brudekjole passer mig

Vægttab – hvad så?

Hvis du har et ønske om et stort vægttab forud for dit bryllup, så træk brudekjoleprøvningen så lang tid som muligt. Det er nemmere at sy en kjole ind, end det er at sy den ud, men der er ingen grund til at brudekjolen, før det er nødvendigt.

Du kan jo sagtens tage ud og prøve kjoler og finde ud af, hvad du kan lide, og hvad der klæder dig. Det kan også være en god motivator for vægttabet.

Når du finder drømmekjolen så lav en aftale med ekspedienten om, at du vender tilbage x antal måneder før brylluppet med en endelig bestilling. Måske kan I vente med måltagningen til lige før brudekjolen skal sættes i produktion.

Store størrelser kan være dyrere

Nogle steder tager forhandlerne et tillæg for brudekjoler i store størrelser. Fx lægges der måske 10% oveni brudekjolens pris fra størrelse 48-52 og 20% oveni den oprindelige pris fra størrelse 54-60. Denne merpris er et udtryk for et større materialeforbrug og dermed en større produktionsudgift for producenten.

Tilbehør

Shapewear er efterhånden blevet et meget populært fænomen, og det bruges af kvinder i alle størrelser. Det skubber op, skubber ind og former din krop alle de rigtige steder og er en rigtig god mulighed under din kjole.

Dog har en del brudekjoler det med på magisk vis at stramme ind alle de rigtige steder, så kjolen i sig selv får dig til at syne mindre – og måske er det nok?

Hav shapewear i baghovedet men start i første omgang med at se, hvad din brudekjole alene kan gøre for din figur.

Hvis du ikke har det godt med at have bare arme, men din drømmekjole er stropløs, kan du tilføje en fin bolero, en sød cardigan eller en kort jakke til at dække dit ømme punkt.

Det er et velkendt fænomen, at en lille hæl giver en flottere holdning og lækre stænger, så overvej om ikke du skal udnytte det på din bryllupsdag.

brudekjole plus size med flæser brudekjole plus size a facon

Ovenstående brudekjoler er fra Panayotis’ plus size kollektion

Interview med en plus size brud

Som et godt eksempel på at du slet ikke er alene med dine tanker og bekymringer, bringer vi her et interview med Kirstine. Hun strålede som en sol, og var så smuk i sin Lilly brudekjole, da hun i januar 2012 gik op af kirkegulvet.

Og allervigtigst af alt havde hun selv følelsen af at ligne en million på trods af sine ekstra kilo. Læs hvordan Kirstine fandt sin drømme brudekjole i stor størrelse, og hvilke tanker hun havde gjort sig inden.

Hvilke tanker gjorde du dig forud for dine kjoleprøvninger?

“Uha – hele følelsesregistret var i spil. Min allerførste tanke var: Jeg skal IKKE have en brudekjole på. Jeg har stadig traumer fra konfirmationskjole prøvningen, jeg var også en plus size teenager og at stå der – lidt for usikker på sig selv, lidt for afklædt – og med en ekspedient, der propper dig i uklædelige flæser – det har sat sine spor.

Men jeg kom dog til fornuft, fordi selvfølgelig skulle jeg have en brudekjole. Men så kom alle spekulationerne omkring: Findes der kjoler i min størrelse?

Jeg er en str. 54/56 i normalt tøj, jeg er 180 cm høj og vejer ca. 145 kilo, og alle billeder jeg sådan umiddelbart kunne mindes jeg havde set af brude var jo sylfide størrelser. Efterhånden som jeg fik søgt lidt på nettet, fandt jeg ud af, at langt de fleste butikker har kjoler op til minimum størrelse 52.

Og jeg kunne også læse mig frem til – blandt andet på Bryllupsklar – at andre brude var blevet overrasket over, at de skulle have et par størrelser mindre end normalt. Så jeg vil sige, at de sidste tanker inden min første brudekjole prøvning var: Mon ikke der også findes en kjole til mig….”

Hvilke forretninger var du i for at prøve kjole?

– Lilly i Aalborg
– Luxux i Aalborg
– Lucca Bride i Sindal

plus size brudekjole sincerity plus size brudekjole sincerity

Ovenstående brudekjoler er fra Sincerity+ kollektionen, der bl.a. forhandles hos Nicolai

Forberedte du forhandlerne på din størrelse, da du bestilte tid til prøvning?

“Da jeg ringede til Lilly, spurgte ekspedienten selv om min størrelse. Jeg sagde til hende, at jeg var en str. 54/56 normalt, og hun sagde hun: “Vores kjoler går op til str. 52, men de er store i størrelserne, og jeg er sikker på, at vi nok skal finde en smuk kjole til dig”.

“Ved Luxux spurgte ekspedienten også selv, og som hun sagde: “Så kan jeg finde nogle kjoler frem, til du kommer”. Og da jeg nævnte min størrelse, studsede hun ikke yderligere over det men sagde bare: “Jamen jeg glæder mig til at finde din kjole”. Så også her var jeg fortrøstningsfuld”.

“I Lucca fortalte jeg selv min størrelse, da jeg kunne se på deres hjemmeside, at deres kjoler var små i størrelserne. Ekspedienten mente ikke, at det var et problem og forsikrede mig om, at hun havde masser af kjoler, jeg kunne passe”.

Fik du din drømmekjole, eller måtte du gå på kompromis?

“Jeg fik drømmekjolen. Det var den allerførste Lilly kjole (og allerførste kjole i det hele taget), jeg var i, og som jeg endte med at vende tilbage til og være lige forelsket i, som jeg var, da jeg så den første gang.

Men jeg havde også gjort op med mig selv, at jeg ikke ville gå på kompromis. Jeg ville ikke lade mig nøjes, “bare” fordi jeg var plus size og derfor ikke havde det samme udvalg, som alle andre. Jeg ville ikke kigge tilbage på min bryllupsdag og tænke: “Nå ja – det var da heldigt, jeg kunne finde en kjole i min størrelse”.

brudepar vinterbryllup

Dejlige Kirstine og hendes mand Jesper foreviget på en smuk januardag

Beskriv følelsen da du var klar til at træde ind i kirken

“Kvalm og tæt på at besvime. Men det havde intet med kjolen at gøre. Jeg havde været så cool hele formiddagen, min frisør og mine veninder havde flere gange kommenteret, at de synes, jeg virkede meget cool og “overskudsagtig”. Men i bilen på vej hen til kirken – hvor man bare sidder der og sidder – så kom sommerfuglene.

Og da jeg stod i våbenhuset – kirketjeneren står og tæller klokkeslag, min far fumler med sin høje hat, min veninde har rettet kjolen til og sniger sig ind i kirken – der går op for mig – hjælp jeg skal ind og giftes. Det var ikke en “panik-jeg-har-ikke-lyst-til-at-blive-gift” følelse, men det var simpelthen overspænding og glædessommerfugle, der var ved at vælte mig omkuld op af gulvet.

Men da jeg trådte ned arm i arm med min mand og kunne se, hvordan mange af de kvindelige gæster kiggede beundrende på mig og min smukke kjole, der gik der en varm følelse igennem mig. Yes – man kan godt ligne en million på trods af de ekstra kilo på sidebenene”.

Hvad er dit bedste råd til kommende plus size brude?

“I skal ikke “nøjes”. Hvis den første butik ikke har kjolen så gå videre til den næste. Og hvis den heller ikke har det udvalg, du havde håbet på så gå videre til den næste igen.

Jeg tror – og min tro er bygget på blandt andet, hvad jeg kan læse her på Bryllupsklar – at mange plus size brude er så lykkelige for at finde en kjole, de overhovedet kan passe, at de glemmer at være “kritiske” med hensyn til perfekt pasform, pris og kvalitet.

Hvis man er en str. 36 og kommer i en butik og får en kjole på, man ikke er heeeeelt tilfreds med, så er der ingen tvivl, om at man bare hopper videre. Hvis man er en str. 56, så tænker man måske: Jamen det er nok, sådan det er. Og så husk at plus size eller ej en brud er pr. definition smuk”.

Tak til Kirstine for det åbenhjertige interview.

Viewing all 45 articles
Browse latest View live